HURTIG LEVERING   HØJ KVALITET   DANMARKS BEDSTE SERVICE  

Bølgepap er en meget populær form for emballage, blandt andet fordi det er så fleksibelt et materiale. Samtidig yder bølgepap en beskyttende effekt, da det er stødabsorberende og afstivende. Bølgepap kan derfor anvendes til indpakning og beskyttelse af stort set alle former for varer og ejendele under forsendelse eller ved flytning. Vores bølgepap leveres i mange forskellige bredder. 

Hos ALBE Emballage A/S er en af vores prioriteter at levere emballage i høj kvalitet. Vi leverer blandt andet en af markedets kraftigste kvaliteter af bølgepap, som derfor yder ekstra god beskyttelse til dine varer. Trods den ekstra høje kvalitet, har vi på grund af vores gode indkøbsmuligheder, mulighed for levere bølgepap til vores kunder til en lav pris. Som kunde hos ALBE Emballage A/S kan du derfor nyde godt af både at få emballage i høj kvalitet, samtidig med at den leveres til en lav pris.

Model/varenr.: 312002
Pris pr. stk. 74,00 DKK  u/Moms
Model/varenr.: 312004
Pris pr. stk. 135,00 DKK  u/Moms
Model/varenr.: 312006
Pris pr. stk. 210,00 DKK  u/Moms
Model/varenr.: 312008
Pris pr. stk. 260,00 DKK  u/Moms
Model/varenr.: 312010
Pris pr. stk. 400,00 DKK  u/Moms
Model/varenr.: 312011
Pris pr. stk. 440,00 DKK  u/Moms
Model/varenr.: 312012
Pris pr. stk. 550,00 DKK  u/Moms
Model/varenr.: 310300
Pris pr. stk. 4,00 DKK  u/Moms
Model/varenr.: 310302
Pris pr. stk. 2,50 DKK  u/Moms

Bølgepap i rulle
Brun bølgepap i ekstra god og kraftig kvalitet, som også fås i hvid. I vores sortiment finder du også den grå bølgepap, som er et billigere alternativ til den brune bølgepap. Vores bølgepap ruller fås i bredder fra 15 cm til 150 cm og med 70 meter pr. rulle. Der findes utrolig mange anvendelsesmuligheder indenfor bølgepap. Er du i tvivl om hvilken type bølgepap, der dækker dit behov bedst muligt, er du meget velkommen til at ringe og tage en snak med en af vores specialister på området.

Bølgepap guide

Hvad er bølgepap? - få mere viden indenfor området her
Bølgepap er en type pap, hvor der er et foldet stykke i midten af to stivere stykker. Bølgepap giver en god beskyttelse omkring varer under transport, fordi det er stødabsorberende. Samtidig er det også let afstivende og kan bidrage til at holde orden på sagerne i en pakke. Bølgepap kan anvendes til et hav af forskellige indpakningsopgaver både på et lager, i en butik eller i en privat virksomhed. På grund af produktets store fleksibilitet er bølgepap blevet en utrolig populær emballage og leveres i dag i mange forskellige former, som papkasser, ruller, i ark mv. 

Du kan blandt andet bruge bølgepap til at pakke de lidt mere skrøbelige varer ind før de afsendes fra lageret. Du kan også benytte bølgepap i din butik, når der eksempelvis skal pakkes gaver ind. Bølgepap gør det nemlig lettere at pakke små genstande pænt ind i gavepapir. 

Bølgepap kan med fordel også bruges under en flytning, da det yder god beskyttelse mod ejendele som eksempelvis glas, service, teknologisk udstyr og bøger. 

Bølgepap er meget nemt at arbejde med og du kan klare de fleste indpakninger med blot få redskaber. Det eneste du behøver er en god saks eller kniv og lidt pakketape. 

Lidt om bølgepappens historie
I midten af det 19. århundrede fandt man på at afstive to bløde ark pap med et mellemlag af foldet papir. Det gav et stift og lagerfast materiale, som også beskyttede varerne godt under transport. Hermed havde den første bølgepap set dagens lys.

I 1856 blev bølgepap patenteret i England til brug som afstivning af høje hatte. Dog var det først den 20. december 1871, at man tog patent på det til transportformål. Patentet blev udstedt til Albert Jones fra New York, det drejede sig om en udgave med en enkelt glat papside. Den første maskine til fremstilling af store mængder blev bygget i 1874 og samme år fik man idéen til at beklæde produktet med glatte papark på begge sider. Derved opstod udgaven, som vi kender det i dag.

Hvad består bølgepap af?
Bølgepap er lavet af papir, som er fremstillet af nye eller genbrugte cellulosefibre. Ved at kombinere forskellige papkvaliteter og forskellig højde på bølgerne, fås der uendelig mange typer.

Enhver bølgepapkvalitet består af et til flere glatlag (liner) og et til flere bølgelag (fluting). Lineren giver pappet dets styrkeegenskaber, og flutingen giver det stivhed, stabilitet og stødabsorberende egenskaber.

Fremstilles af
• Testliner - bølgepap og papir bliver til genbrugsfibre, som genanvendes til nyt papir
• Kraftline - cellulosefibre iblandet ca. 25% genbrugsfibre
• Fluting (bølgelag) eller genbrugs-fluting
• Majsstivelse som lim
• Nye cellulosefibre laves oftest af gran, fyr, og birk.

B-flute, C-flute mv. hvad er det?

I tabellen har vi beskrevet de mest almindelige typer af bølgepap og deres egenskaber. Er du fortsat i tvivl om, hvilken type bølgepap der dækker dine behov bedst, er du meget velkommen til at kontakte os. 

B-flute
Fin
3 mm tyk, 150 bølger pr. m
• God trykbarhed og trykmodstand
• Egner sig til udstansning af emballage til lettere og selvbærende varer
C-flute
Grov
4 mm tyk, ca. 130 bølger pr. m
• Stødabsorberende
• Stabiliserende
• Har en stærk bæreevne
• Denne kvalitet benyttes ofte til transport- og eksportemballage
E-flute
Mini
1,5 mm tyk, 300 bølger pr. m.
• Meget jævn overflade, der gør denne kvalitet særlig velegnet til avancerede former for påtryk og udstansning
• Kvaliteten egner sig til emballering af lette varer og som salgsdisplays
F-flute
Mikro
1,2 mm tyk, 420 bølger pr. m.
• Er beregnet til mindre æsker og butiksemballager med avanceret tryk
• Det er muligt at offsettrykke direkte på F-flute
B+C flute
7 mm tyk
• Består af to dobbelte lag bølgepap
• Er særdeles velegnet til emballering af meget tunge emner
• Meget høj stablingsstyrke
• Bruges især til transport- og eksport- emballage
E + B-flute
5 mm tyk
• Består af to dobbelte lag bølgepap
• Har en jævn overflade
• Er særdeles velegnet til stanseemballage med høje krav til styrke og trykbarhed